Min historie
Jeg er autoriseret psykolog, uddannet på hhv. Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Gennem mit lange arbejdsliv har jeg arbejdet med problemstillinger fra den begyndende mistrivsel til den helt tunge og indgribende mistrivsel, hvor der er tværfagligt samarbejde mellem læge, psykiatri og kommune.
Jeg har arbejdet med formidling, ledelse, terapi, coaching og selvudvikling på professionelt plan gennem 35 år, og startede egen praksis januar 2020.
Jeg arbejder udviklings- og fremtidsfokuseret. Jeg ser det som en væsentlig opgave at give dig redskaber til at du selv kan tackle dine problemstillinger fremadrettet.
Frem for kun at benytte dine ressourcer på at forstå, hvorfor livet er blevet som det er blevet, arbejder vi på at finde et ”hvad skal der til for at” til at arbejde med og tackle problemet i morgen.
Jeg har ud over min psykologuddannelse suppleret med flg. uddannelsesforløb
- 2008 Master i offentlig ledelse (MPM)
- 2008 Eksamineret og certifieret coach
- 2017 PREP certificeret kursusleder (Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold).
Erfaring
- 1984-1998 folkeskolelærer i hhv. Bramming Kommune og Egvad Kommune
- 1998-2003 psykologisk pædagogisk konsulent i Egvad Kommune
- 2003-2007 Ledende psykolog og Børnerådgivningschef i Egvad Kommune
- 2007-2008 Ledende psykolog i Ringkøbing-Skjern Kommune
- 2008-2017 Børn & Familiechef i Sønderborg Kommune